Grøntsagspandekager med peberfrugt

I stedet for at svøbe pandekagerne omkring grøntsagerne, blandes de her i selve dejen. Det giver nogle dejlig saftige og bløde pandekager. En tomatsauce – med eller uden chilli – passer godt til (se under sauce). Som tilbehør – eller fyld, som rulles ind i pandekagerne – kan man f.eks. bruge ricotta- eller hytteost, eller man kan bare rive noget tør ost (som parmesan eller gruyère) og drysse det ovenpå.

Der kan bages ca. 8 mellemstore pandekager af denne portion. Måske ser det ikke ud af meget, men de mætter godt.

  • 2 grønne peberfrugter
  • 1-2 porrer
  • 1 løg
  • 1 bundt hakket purløg (om muligt), evt. løgtop eller persille
  • Salt, peber
  • Pandekagedej:
  • 2 æg
  • 1/4 tsk salt
  • 175 g mel
  • Stødt spidskommen
  • Revet muskatnød
  • 1 tsk natron
  • 2,5 dl tykmælk eller kærnemælk (evt. crème fraiche)
  • Olivenolie til bagning

Spinatpandekager: Udskift peberfrugtstuvningen med 500 g spinat, som koges, trykkes af for væde, hakkes groft, smages til med salt. Her passer hytteost elller ricotta særlig godt som fyld.

  1. Grøntsagerne gøres i stand og hakkes ikke for groft, sauteres i olivenolie 4-5 minutter og smages til med salt og peber. Bland purløgen i.
  2. Dej: Rør æggene med de tørre ingredienser og så meget af tykmælken at det bliver en tyktflydende pasta. Rør eller pisk til der ikke er flere klumper. Tilsæt under omrøring gradvis resten af tykmælken.
  3. Varm en pande godt op og bag pandekagerne i olivenolie. Når man har kommet en portion dej i, bredes den ud med en spartel, men pandekagerne skal dog laves noget tykkere end dessertpandekager – ellers er de også vanskelige at vende. Hold til stadighed en god varme, men bag dem kun til de er gyldne på begge sider.
  4. Serveres straks.