Honningbrød

Honningbrød er også en slags honningkage, men fra meget gammel tid i Mellemøsten og Sydeuropa har man brugt udtrykket “brød” om en kage lavet af honning og mel. Man kan også, som tyskerne, kalde det brødkage (idet første stavelse i “Lebkuchen” kan betyde brød – tysk Laib).  Der var ikke andet i, bortset fra evt. krydderier og et hævemiddel, potaske (kaliumcarbonat). Gamle opskrifter har typisk lige dele mel og honning. Mange steder brugte man rugmel, evt. halvt hvede.

Sprogbrugen i nyere tid synes at være honningbrød for honningkager uden eller med meget lidt smør/fedtstof og en forholdsvis tyk dej. Heraf får man noget der ligner brød og i øvrigt også er velegnet til at blive smurt med smør ligesom brød. Honningkage bruges derimod typisk når der indgår smør og æg.

Honningbrød er elsket i Frankrig, hvor det især har været populært i Champagne (Reims), Bourgogne (Dijon mm) og Alsace. Her kaldes det Pain d’épice, dvs. krydderbrød.

Krydderierne i honningbrød er de gængse julekrydderier som kanel, ingefær, muskatnød, nellike, kardemomme, evt. koriander og peber. Men det er et andet krydderi, der definerer smagen i de bedste honningbrød, og det er anis. Ikke stjerneanis, som man ser i nogen kogebøger, men friskstødte (grønne) anisfrø. Fennikel (frø) kan også bruges, men anis er absolut bedst. Desuden passer appelsin- og citron-aromaer særlig godt, som i alle typer af honningkager. Syltet/kandiseret skal af appelsin eller pomerans er klassisk. Appelsinmarmelade er også godt, udelad da noget af sukkeret. Men hvorfor ikke bare bruge revet skal af friske citroner og appelsiner, som ikke er overfladebehandlet.

Sukker hører ikke til standarden, men da honning – trods sin søde smag – ikke søder så meget i kager, kan man med fordel tilsætte fx 20-25 pct. sukker i forhold til honning, for på denne måde reducerer man den samlede mængde sukkerstof der er nødvendig for at få den rigtige sødme i kagen. Bruges udelukkende honning, skal der rigtig meget til. Nogen bruger muscovado sukker el. lign. Men hvorfor bruge honning hvis man overtrumfer dens smag med brun sukker.

Selv om det ikke hører til traditionelt honningbrød, er tykmælk eller et andet surmælksprodukt rigtig godt, da det bidrager med syre så hævemidlet virker bedre og samtidig gør honningbrødet mere saftigt.

Man kan med fordel lave dobbelt portion, for honningbrød er særdeles velegnet til nedfrysning.

  • 1 glas honning (450 g), gerne en blød eller flydende sensommerhonning med fyldig smag
  • 110 g rørsukker
  • 2 dl tykmælk, yoghurt el. lign.
  • 350 g hvidt hvedemel
  • 175 g fintmalet fuldkorns rug- eller hvedemel
  • Revet skal af 1 citron og 1 appelsin
  • 2-3 tsk anisfrø (3 – 4,5 g)
  • 1 tsk stødt kanel
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk natron
  1. Honning, sukker og tykmælk kommes i røreskålen. Hvis honningen er fast, kan honningglasset forinden stilles i et varmt vandbad og lunes indtil den er flydende.
  2. Anisfrøene stødes i en morter. Alle krydderier og melet kommes derefter i, og til sidst natron.
  3. Rør indtil dejen ikke har klumper.
  4. Smør en bradepande med smør og drys lidt durum- eller fuldkornsmel i bunden, inden dejen bredes ud. Kan også bages i 2 brødforme.
  5. Sæt formen(e) på næstnederste rille i ovnen bag ved ca. 145-150° ca. time, afhængig af dejhøjde – ca. 1 1/2 time i høj form. Test om dejen er færdig med en strikkepind eller kniv, – der må ikke sidde dej tilbage, men bag ikke mere end højst nødvendigt.

Honningbrødet kan blive i formen under afkølingen. Skær derefter i mindre stykker, pak dem i film og kom dem i en dåse eller plastboks, der stilles køligt (under 15°). Sådan kan de holde sig mindst 1 måned, idet man tager hul på 1 stykke af gangen.

Til forskel fra næsten al anden mad bliver honningbrød bedre og bedre ved lagring. Tyg godt og længe på hver mundfuld for at nyde smagen. Mærk hvordan anis-aromaen kommer frem og passer fantastisk til honningsmagen. Specielt godt til en kop te. Skær evt. honningbrødet i tynde skiver og smør med koldt smør. Er også rigtig godt lagt sammen omkring mørk chokolade.