Ovnbagte kartofler med tørrede svampe

Morkler vil tilføre retten en meget lækker svampesmag, men man kan også bruge tørrede rørhatte eller andre tørrede svampe. Man naturligvis tage friske svampe, i så fald selvfølgelig større mænnfde end tørrede. Retten passer godt til en frokost, men er også velegnet som middagsret.

  • Ca. 25 g tørrede morkler, rørhatte etc. (eller 200 g friske)
  • 30 g smør
  • 4 skalotteløg
  • 3/4 kg kartofler
  • 1 dl hvidvin (gerne frugtagtig med en smule sødme)
  • 1 tsk salt
  • Stødt peber
  • 2 kviste timian
  • 1,5 dl fløde
  1. Morklerne skylles godt i koldt vand og lægges i blød i 2 dl varmt vand.
  2. Kartoflerne skrælles og skæres i skiver på ca. 1/2 cm tykkelse. Hvis kartoflerne er store, deles de først i 2 eller 5 på langs.
  3. Tag morklerne op af vandet, tryk ekstra væde fra og snit dem i mindre stykker. Vand fra iblødsætningen gemmes.
  4. Hak skalotteløgene og sautér dem i smørret sammen med svampene 3-4 minutter.
  5. Tilsæt kartoflerne og lad dem sautere med et par minutter.
  6. Hæld vin og vand fra iblødsætningen i, og tilsæt salt, peber og timian.
  7. Kom det op i et ovnfast fad. Bages ved 175° i ca. 40 minutter eller til kartoflerne er møre.
  8. Bland fløden i.

Retten kan serveres varm, men den smager måske bedst – og passer bedre som frokostret – når den er lun eller har stuetemperatur.